Køle- og frysetransport

Køle- og frysetransport til tiden – hver gang!

Køle- og frysetransport er løsningen, når du skal have transporteret ferske og andre letfordærvelige varer på køl eller frost. DTK Frigo A/S kører over hele Vesteuropa, Skandinavien og UK. Vi er eksperter i transport af fersk fisk, grøntsager og andre fødevarer.

Skal dine ferskvarer frem på betryggende vis, er det vigtigt at vælge en transportpartner, der holder, hvad de lover – og som gør det, I har aftalt. For selv små temperaturforskelle eller forkert frosttemperatur kan have afgørende indflydelse på friskheden og holdbarheden af de varer, som du skal have transporteret. Det er derfor, det er så vigtigt, at transportfirmaet overholder præcist det, som I har aftalt – og at transporten starter og slutter til aftalt tid og på aftalt sted.

En aftale er en aftale

Sådan en transportpartner får du med DTK Frigo A/S. Hos os har I en fast kontaktperson, der kender jeres virksomhed og dens ferskvarer meget nøje. Samtidig har kontaktpersonen alle de nødvendige beføjelser og kompetencer til at indgå en bindende aftale om, hvordan jeres køle- eller frysetransport skal foregå.

Hos os er det din kontaktperson, der også får tingene til at ske i praksis. Vi bruger ikke et call-center, men folk der har praktisk erfaring og indgående viden om, hvordan forskellige former for ferskvarer og andre letfordærvelige varer skal transporteres korrekt.

Hos os er der intet spørgsmål, der svæver i luften, når samtalen er færdig. Du får klar besked og kan regne med, at det I har aftalt, er det, som kommer til at ske.

Nyt materiel og to chauffører på alle transporter

Ved at anvende DTK Frigo A/S er du sikker på, at dine varer altid bliver transporteret nøjagtigt, som det er aftalt. Vi kører altid med det nyeste materiel. Ingen af vores mange køletrailere er over tre år, og lejer vi eksternt materiel, sikrer vi os, at det også er nyere end tre år. Det sikrer, at alle vores køle- og frysetransporter kører med den nyeste – og mest miljøvenlige – teknologi, som kan indstilles helt præcist, og holder den indstillede temperatur korrekt hele vejen. Det giver dig den størst mulige tryghed for, at dine ferskvarer kommer sikkert frem.

Alle vores lastbiler overholder de strenge EURO6-miljøkrav. Det betyder, at vi kan køre i selv de mest restriktive miljøzoner. Så når du vælger DTK Frigo A/S, er du sikker på, at din transport forurener mindst muligt og kører lige til døren. Samtidig kører vi altid med to erfarne chauffører på alle transporter. Derved kommer dine varer hurtigst muligt frem på den mest betryggende vis, da der altid sidder en frisk chauffør bag rattet, som kender alt til, hvordan køle- og frysetransporter skal køres korrekt.

Kører over hele Vesteuropa, Skandinavien og UK

Hos DTK Frigo A/S er vi specialister i at køre fersk fisk fra Norge og Danmark til hele Europa. Hovedparten af de ferskvarer, vi transporterer, køres ekspres til Italien, Grækenland, England, Frankrig og Benelux.

På importsiden kører vi hovedsageligt med grøntsager, frugt og andre former for ferske fødevarer fra de samme destinationer til Skandinavien.

Vi kører naturligvis også på andre destinationer i Vesteuropa og Skandinavien med køle- og frysetransporter, hvis du har behov for det. Samtidig kan vi også køre tidskritiske og ekspreskørsler med f.eks. blomster og andre produkter, hvor tiden er vigtig.

Har du brug for køle- eller frysetransporter i Vesteuropa, Skandinavien eller UK? Kontakt DTK Frigo A/S i dag via kontaktformularen herunder. Du kan også ringe på telefon 7370 9450 eller sende en mail til info@dtk-frigo.dk.

Administrerende direktør

Spørgsmål?

Er du i tvivl om noget? 
Vi hører gerne fra dig.

Lars L. Nørgaard
Managing Director
T: +45 7370 9451
E: info@dtk-frigo.dk

DTK Frigo A/S
Jellingvej 5
DK-9230 Svenstrup J
CVR-nr. 38 42 13 60

T: +45 73 70 94 50

www.dtk-frigo.dk
info@dtk-frigo.dk

 

DTK Frigo UK Ltd. 
Redwood Park Estate
Stallingborough
North East Lincolnshire
DN41 8TH
VAT-no. GB350145926

T: +44 1472 868000

www.dtk-frigo.uk
info@dtk-frigo.uk